Archive for the ‘førnutid’ Category

2014 in review
26. januar 2015

The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2014 annual report for this blog.

Here’s an excerpt:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 3,600 times in 2014. If it were a cable car, it would take about 60 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

Reklamer

Forsvunden rumpe og doven feriestemning i Liseleje
1. august 2012

Ferie stemning en doven onsdag aften i Liseleje

Ferie stemning en doven onsdag aften i Liseleje

Nedenfor står der: “Øv min røde rumpe er forsvundet”. Det skete sidste sommer 2012 – nu er det sket igen (2013)! Tænk at jeg ikke kan få lov at have min havepynt i min egen have. Nogle kalder det drengestreger. Nuvel, det er helt sikkert ikke en fru direktør fra Hellerup der har nuppet den, og vi hørte faktisk da det skete. En bil stoppede i vores T-kryds, med høj musik kørende, efter en kort pause kørte den så væk. Næste morgen var rumpen også væk. Drengestreger? Hvis nogen bliver taget i at tage kød i disken i Kvickly for 500 kr vil ingen vel kalde det drengestreger? Jeg kalder det tyveri, udført for sjov af nogle drenge der synes den er sjov. Køb en selv hvis i synes den er sjov og lad mig hygge mig med min gave fra min mand! >:-(
Øv, min røde rumpe er forsvundet! Ok,  gider du lige læse om skribentens forsvundne rumpe? Det ville du sikkert ikke, hvis det reelt drejede sig om min rumpe, men det er det heldigvis ikke. Det handler om en bryllupsdagsgave fra min søde mand, som er forsvundet en nat i uge 30 2012. Super trist at nogen mener den skulle flytte et andet sted hen. Efterlysning i Halsnæs Avis afstedkom et tip om, at den sidst var set på en campingplads øst for Hundested. Fluks jeg fik prejet, kørte gavegiveren mig beredvilligt til campingpladsen og deltog i eftersøgningen.
Nu har jeg ikke tidligere været på en fastligger campingplads, så jeg må da indrømme at jeg var noget nysgerrig, da husbonden og jeg, nærmest patruljerede, os igennem hele campingpladsens mange “veje”. Vi så mange havenisser, skilpadder, vindmøller og små vagstsomme hunde, men ingen rumpe. En time og en vabel senere, vendte vi tomhændede tilbage til Liseleje. Om jeg nogen sinde får min røde rumpe, som ligner denne her meget, tilbage ved jeg ikke…. Trist man ikke kan have sine ting stående i fred.

Have pynt, kitch

Den forsvundne røde rumpe er forsvundet igen maj 2013

Morgenløb i Liseleje
4. juni 2011

Lørdag morgen kl. 6.30. Solen skinner fra en skyfri himmel. Nu gælder det om at komme ud og af sted!
Der er mange grunde til at løbe om morgen. Jeg fik lige repeteret en af dem denne morgen.

Luntede opvarmningsmæssigt ned ad Søvej. Blev nærmest skubbet fremad af avisbudet. Der er mange aviser, som skal afleveres ned ad Søvej.
Da avisbudets osende diesel bil var væk, trådte alle de andre – og langt bedre lugte virkelig i karakter! Solen,  duggen og alle blomsterne, skabte tilsammen et duft orgie af dimensioner, denne morgen. Hybenroser og flere typer blomstrende ukrudt, krydrede opvarmningsløbet på skønneste vis. Tydelige spor af rådyr i det løse grus. For enden af Søvej løb en lille hare forskræmt foran mig resten af vejen til vi nåede Hyllingebjergvej. Ok, den er lidt friskere i sit løb end jeg. Jeg er heller ikke rædselsslagen, som den så ud til at være.
Hyllingebjergvej vestover. Ingen var tilsyneladende ude på denne skønne tid endnu. Et lille smut ned ad Vandværksvej for at indsnuse duften af det umodne korn på marken. Skønt og 100% sommerligt. De sidste syrener kunne også være med lidt endnu. De duftede henrivende. Et lille smut ud mod vandet skal der også være plads til. Redningsvejen er kort og vandet lå så flot, med dovne bølger og duftede. Udsigten var fantastisk. Sjældent ses Hesselø så skarpt mod horisonten som i dag. Der var udsigt til både Kullen og Odden.
Tilbage på Hyllingebjergvej. Flere hybenroser og nogle uidentificerede blomstrende buske i haverne på vej med Hellevej. Endelig en enkelt person som var ude og gå en morgentur. Hellevej er helt speciel. Her i den tidlige morgenstund, hvor alt er lyst og pastelfarvet, kan det bare ikke blive skønnere. En far havde, forhåbentlig, meldt sig selv, som morgenbrødshenter hos Liselejebageren. Han fik helt sikkert en dejlig tur (men skulle have taget cyklen i stedet for bilen).
Østover ad Hyllingebjergvej igen. Lidt morgengrødede stemmer bag et plankeværk. Smut, lige ned ad Kystvej. De smukkeste, maleriske huse kommer som perler på en snor ned ad Kystvej. Duften af vand og lyden af bølger er tydelig. Små glimt af vandet er der også mulighed for. For her er alle haver ikke buret inde bag rockerhegn! Turen ad Kystvej vækker minder, for det var faktisk en sådan tur, der fik mig, som var inkarneret Frederikssunder, til at skifte mening og flytte til Liseleje, for flere år siden. Vi har aldrig fortrudt et sekund at vi flyttede til Liseleje! Her er bare så fantastisk skønt.

Løbeturen? Hmm – Kort. Vingummiben er ikke befordrende for et godt løb. Men uanset løbets kvalitet som løb og uanset længden, så var denne morgens løb en af de bedste. Alene alle de dufte jeg løb igennem var hele turen værd.

Kystvejskik, Liseleje

Stranden ligger duftende og smuk i Liseleje

Lygter og rådyr
10. april 2011

Den første april er lig med løbestart. Jeg havde lovet mig selv, at det ikke skulle være en aprilsnar. Så på med løbetøj og sko og af sted. Jeg har aldrig store forventninger til mig selv når jeg begynder på noget der har med sport at gøre. Formen er håbløs og hvis det skal lykkes skal jeg lægge så tilpas småt ud, at jeg føler det som en stor succes bare at få taget mig sammen til at komme ud af døren. 
Det var lykkedes denne første april. Stolt luntede jeg af sted, ned ad stierne mellem sommerhusene.
Nu er jeg ved at anlægge en lille granskov i min private have, så jeg spejder efter små, selvsåede træer, alle steder, hvor de små træer ikke har nogen fremtid. F. eks på på disse stier, mellem sommerhusene. Når det bliver tid til at slå græs, ryger de jo. Denne morgen fandt jeg hele tre små grantræer. Det gav mig også en tiltrængt anledningen til, at stoppe op og puste, mens jeg forsigtigt trak dem op.
Efter jeg havde trukket det tredje træ, stod jeg ansigt til ansigt med et rådyr, som også havde tænkt sig at benytte samme sti. Vi stod begge bum stille! Jeg beherskede min pusten bedst muligt.
Den på sin side, stod tydeligvis og overvejede om det var farligt at stå stille eller at løbe.
Pludselig blev jeg opmærksom på, at rådyret gjorde noget mærkeligt med sit venstre bagben. Tissede den? Nej. Den var åbenbart kommet frem til, at det var farligst at stå stille og kikke på mig, så den satte i fuld trespring væk fra mig og ind i en sommerhushave. Trespring? Ja, for den manglede det halve af venstre bagben. Utroligt at så handikappet et dyr har kunnet klare sig igennem denne hårde vinter. Løbeturen blev fuldført – ikke i nogen fornem stil – faktisk ikke i nogen stil overhovedet, men fuldført ja, og de tre små grantræer er nu sat i ”plantagen”.

Forleden havde vi besøg fra Ølsted. Når vi får visitter skal vi altid lige en tur ned igennem byen og se på butikker og ned til vandet og nyde synet, vinden, solen og duftene.
Denne lørdag var heller ikke nogen undtagelse. Alle butikker i Liseleje bliver inspiceret behørigt og der handles. Pludselig udbryder Ølsted’erne: Hvad? I har fået nye gadelygter! Nå-hå, der er nok nogen, der kan få, når vi andre ikke kan! – Slet skjult misundelse.
Ja, det er rigtigt. Kommunen skal, som flertallet af de Danske kommuner, spare. Hvorfor kan Liseleje så få ny gadebelysning? Det kan Liseleje fordi der er ”lobbyister” i her i byen!
Igennem flere år, har Borgerforeningen i Liseleje gjort kommunen opmærksom på, at gadebelysningen i Liseleje næsten var lige så gammel som byen selv. Kommunen havde så endelig givet efter for presset. Nok også fordi det måtte konstateres, at flere af lygtepælene var nærmest hule af ælde, og bevilget udskiftning. Desværre nåede entreprenøren lige at grave kanaler a la skyttegrave, og store huller, i alle vores fortove, lige før vinteren gik amok med sne og frost. Det har været svært nok at skovle sne og salte, så disse store huller og afmærkninger har bestemt givet alle ekstra gener. Endelig i begyndelsen af april stod de nye lygtepæle på deres plads. De er fine og de giver godt lys over hele Liseleje bymidte. Så selv om det var bøvlet, så endte det godt.
Så vores råd til Ølsted’erne er, at de danner en Forening til udskiftning af gadebelysning eller en borgerforening i byen.  

Gadebelysning i Liseleje

De nye gadelygter i Liseleje

Det går den rigtige vej for Liseleje
17. marts 2011

Turist bureau og handikaptoiletter i Liseleje

Turist bureau og handikaptoiletter i Liseleje

Vi sidder her i stuen og læser netavisen. Lokalavisen kan være meget sjov at skimme af og til. Dagens store nyhed for Liseleje er, at kommunen har bevilget 200.000 gode Danske kroner, til at gøre handikaptoiletterne, ved turistbureauet, helårsanvendelige. Skønt! Det er ikke let at være handikappet og det må være utroligt belastende ikke at kunne komme på toilettet et halv år ad gangen.
Aktionsgruppen Halsnæs’ Børge Rasmussen siger til Frederiksborg Amts avis: Det er glimrende. Det er fint. 
Fantastisk fyldestgørende kommentar. (Måske der er en grund til at de trykte medier er på retur?)
Men når det så er skrevet, så mener jeg helt alvorligt, at det er skønt toiletterne fremover vil kunne bruges hele året rundt. Tak for det!

Næste punkt som viser, at det går fremad i Liseleje er, at jeg i går mødte et ægtepar, som gik rundt på vores vej og kikkede på sommerhuse. Der ligger to, som jeg har nævnt tidligere, til salg, rundt om os. Jeg kunne ikke dy mig for lige at fritte dem for, hvad de var på udkik efter. De viste sig at være ude og se på sommerhus for deres søn. Selv har de sommerhus lige i nærheden. Nu mente de, at der er nogle gode huse at komme efter, og at priserne var interessante. Jeg håber de finder lige det hus, som passer dem og/eller deres søn. For fine huse til salg lige nu, det har vi i Liseleje.

Og så må jeg altså med glæde meddele, at vi igen har fået frisør i Liseleje! Gitte, som er en af de returnerede Liselejeboere, har åbnet salon midt i byen. Skønt, så behøver vi ikke tage til Fr.sværk for at få nettet lokkerne. Tak til Gitte. Vi i husstanden har allerede været nede og få farvet og klippet hår, og det var super service!

Sker der noget i Liseleje?
26. februar 2011

Det spørgsmål fik jeg af en af mine venner, før vi skulle flytte til Liseleje. Dengang vidste jeg det ikke, og jeg havde vist ikke tænkt så meget over det. Vi var bare faldet for huset og der skulle vi bo. Om der var særligt gang i den, i Liseleje, havde jeg ikke skænket en tanke. Der var bestemt ikke gang i noget, i det paracelhuskvarter vi boede i før, vi flyttede.
Kvarteret består af klassiske, gule murstenshuse fra 70’erne, side om side, med ligusterhække og indkørsel til carport. Vi var lidt specielle, for vi delte indkørsel med naboen (Wauw!). Ikke at det betød noget som helst, for vi nikke blot til hinanden, når vi en sjælden gang mødtes udenfor – og vi var endda gamle klassekammerater! Så noget særligt sammenhold, eller at være noget for nogen af dem i nærheden, var ikke aktuelt dengang.

Gadebillede i Liseleje

Vi gør noget ud af byens udseende i Liseleje

Da vi kom med flyttelæsset her til Liseleje gik der kun få minutter, før genboer og naboer (det vidste jeg ikke de var dengang) stod og kikkede på os. De hang nærmest hen over hegnet og spurgte friskt om vi skulle bo her helårs. Det kunne vi bekræfte.
Nu er det ikke fordi de selv sammen genboer, som jeg snart fattede de var, efterfølgende kom rendende hver eller hver anden dag. Næh, men vi taler sammen, når vi mødes uden for hegnet eller nede ad gaden. Det er virkelig hyggeligt og ikke mindst nærværende.
Der udveksles information om alt muligt, som kan have relation til Liseleje, og os der bor her.
Vi knurrer over lokalpolitikkerne, taler om hvordan det eller noget andet har udviklet sig over tid, fortæller om hvad der er sket siden sidst og lidt om de nærmeste omkring os, hvis vi ved noget, der er værd at dele.
Stemningen er jovial, men respektfuld! Vi taler pænt om og med hinanden! Som tiden går, finder vi jo ud af lidt af hvert om de forskellige omkring os. Der har da været et par overraskelse hen ad vejen. Men ikke negative.

Da vi flyttede hertil gik der ikke lang tid, før jeg forstod, at der faktisk sker noget i Liseleje. Jeg mener, hvor mange middelstore provinsbyer kan stille med et godt sommerunderholdsningsprogram som vi stiller med her i Liseleje?
Se Liselejeborgerforening og Liseleje Erhvervsforening.
Hele sommerhalvåret bliver vi jævnligt inviteret til at deltage i, eller bare nyde, div. festlige og hyggelig arrangementer. Loppemarked, dragefestival, Liselejeløbet, kulturdag, kunstdag, Helsemesse, andespil, strandrensning, børnebagedag hos bageren m.m.
Vi har været så heldige at bo her da man fejrede Liselejes 225 års fødselsdag. Det blev fejret med maner.

Om man er en del af et fælleskab afhænger jo af en selv. Der kan stilles nok så mange arrangementer på benene, hvis man ikke deltager forbliver de uvedkomne. Så vi har med stor fornøjelse deltaget i alt muligt og så meget som muligt. Her i husstanden er der også en som representerer borgerforeningen. Det hjælper bestemt også på følelsen af at høre til i Liseleje. Der er mange som ønsker sig mere af Liseleje og som tænker på fremtiden. Et eksempel er forening for en havn i Liseleje. Det er en historie i sig selv som jeg måske senere vil komme tilbage til.

Her til morgen mens jeg gik med hunden, fik jeg den tanke at det jo ikke bare er de store ting der gør at jeg føler der sker mere her i Liseleje end i det paracelhuskvarter, der ligger i en by, der huser mere end 100 gange så mange fastboende som her.
Når vinteren har lagt en dæmper på udendørsaktiviteterne i byen, er det de små detaljer der gør, jeg føler der stadig sker noget.
I Liseleje går man f.eks. tur! Alle går tur – sådan ser det i hvertfald ud. Det skyldes nok flere ting. Dem der kommer til sommerhusene, kommer for at nyde den friske luft, havet, lyset og stemningen. Alt det finder man ikke inde bag husets trævægge, men uden for. Dem der kommer her på kort visit, skal se hvad det er for et sted og så går de en tur. Der ligger et kursuscenter i Liseleje, og det er en regel at kursisterne skal ud og gå eller endda løbe, mens de er på kursus.
Hvor går man så hen? Ned til vandet, ned til strandengen! Og der er ikke langt. Vi bor selv 150 m. fra vandkanten og ca. 400 m fra skoven. Det er fantastisk at slentre ned til vandet og gå i sandet, over mod skoven. Det hele tager ca. 25 minutter, og så har jeg været i by, skov og på stranden. Hvor mange steder kan man gøre det?