Archive for februar 2012

Fastelavns tradition i Liseleje
11. februar 2012

De seneste mange år, har en lokal restaurant sørget for at underholde børnene i Liseleje, ved at afholde Fastelavnsfest. Det hele foregår lige uden for restauranten og alle børn kan deltage.
Der er naturligvis lidt godt til ganen. Mød op i flot udklædning og vær med til at slå katten af tønden igen i år.

Det hele foregår søndag d. 19 februar.

Restaurant i Liseleje

Restaurant i Liseleje

Der er nu billeder på vej fra Fastelavnsfesten hos Papillon. I år var der igen en fin flok spraglet udklædte børn. Udklædningerne spændte fra de flotteste soldater, de velkendte prinsesser (med flyverdragter under de fine strutskørter), over en lille “dalmatiner” til en fin giraf, der foretrak at hænge på sin mors arm. På fløjen stod forældre, bedsteforældre og almindelige nysgerrige og så til, mens de små og halvstore smækkede godt til tønden. Enkelte funderede over, om der mon var godteposer nok i den forholdsvis lille tønde. Det var der heldigvis. Nok ikke til de voksne, men jeg så flere små børn komme tumlende med fine poser, med indhold der var meget interessant. Papillon-Ole sparede en krone, for den meget overraskede pige, der slog tønden ned, blev både kattekonge og kattedronning på een gang.

Reklamer