Archive for februar 2011

Sker der noget i Liseleje?
26. februar 2011

Det spørgsmål fik jeg af en af mine venner, før vi skulle flytte til Liseleje. Dengang vidste jeg det ikke, og jeg havde vist ikke tænkt så meget over det. Vi var bare faldet for huset og der skulle vi bo. Om der var særligt gang i den, i Liseleje, havde jeg ikke skænket en tanke. Der var bestemt ikke gang i noget, i det paracelhuskvarter vi boede i før, vi flyttede.
Kvarteret består af klassiske, gule murstenshuse fra 70’erne, side om side, med ligusterhække og indkørsel til carport. Vi var lidt specielle, for vi delte indkørsel med naboen (Wauw!). Ikke at det betød noget som helst, for vi nikke blot til hinanden, når vi en sjælden gang mødtes udenfor – og vi var endda gamle klassekammerater! Så noget særligt sammenhold, eller at være noget for nogen af dem i nærheden, var ikke aktuelt dengang.

Gadebillede i Liseleje

Vi gør noget ud af byens udseende i Liseleje

Da vi kom med flyttelæsset her til Liseleje gik der kun få minutter, før genboer og naboer (det vidste jeg ikke de var dengang) stod og kikkede på os. De hang nærmest hen over hegnet og spurgte friskt om vi skulle bo her helårs. Det kunne vi bekræfte.
Nu er det ikke fordi de selv sammen genboer, som jeg snart fattede de var, efterfølgende kom rendende hver eller hver anden dag. Næh, men vi taler sammen, når vi mødes uden for hegnet eller nede ad gaden. Det er virkelig hyggeligt og ikke mindst nærværende.
Der udveksles information om alt muligt, som kan have relation til Liseleje, og os der bor her.
Vi knurrer over lokalpolitikkerne, taler om hvordan det eller noget andet har udviklet sig over tid, fortæller om hvad der er sket siden sidst og lidt om de nærmeste omkring os, hvis vi ved noget, der er værd at dele.
Stemningen er jovial, men respektfuld! Vi taler pænt om og med hinanden! Som tiden går, finder vi jo ud af lidt af hvert om de forskellige omkring os. Der har da været et par overraskelse hen ad vejen. Men ikke negative.

Da vi flyttede hertil gik der ikke lang tid, før jeg forstod, at der faktisk sker noget i Liseleje. Jeg mener, hvor mange middelstore provinsbyer kan stille med et godt sommerunderholdsningsprogram som vi stiller med her i Liseleje?
Se Liselejeborgerforening og Liseleje Erhvervsforening.
Hele sommerhalvåret bliver vi jævnligt inviteret til at deltage i, eller bare nyde, div. festlige og hyggelig arrangementer. Loppemarked, dragefestival, Liselejeløbet, kulturdag, kunstdag, Helsemesse, andespil, strandrensning, børnebagedag hos bageren m.m.
Vi har været så heldige at bo her da man fejrede Liselejes 225 års fødselsdag. Det blev fejret med maner.

Om man er en del af et fælleskab afhænger jo af en selv. Der kan stilles nok så mange arrangementer på benene, hvis man ikke deltager forbliver de uvedkomne. Så vi har med stor fornøjelse deltaget i alt muligt og så meget som muligt. Her i husstanden er der også en som representerer borgerforeningen. Det hjælper bestemt også på følelsen af at høre til i Liseleje. Der er mange som ønsker sig mere af Liseleje og som tænker på fremtiden. Et eksempel er forening for en havn i Liseleje. Det er en historie i sig selv som jeg måske senere vil komme tilbage til.

Her til morgen mens jeg gik med hunden, fik jeg den tanke at det jo ikke bare er de store ting der gør at jeg føler der sker mere her i Liseleje end i det paracelhuskvarter, der ligger i en by, der huser mere end 100 gange så mange fastboende som her.
Når vinteren har lagt en dæmper på udendørsaktiviteterne i byen, er det de små detaljer der gør, jeg føler der stadig sker noget.
I Liseleje går man f.eks. tur! Alle går tur – sådan ser det i hvertfald ud. Det skyldes nok flere ting. Dem der kommer til sommerhusene, kommer for at nyde den friske luft, havet, lyset og stemningen. Alt det finder man ikke inde bag husets trævægge, men uden for. Dem der kommer her på kort visit, skal se hvad det er for et sted og så går de en tur. Der ligger et kursuscenter i Liseleje, og det er en regel at kursisterne skal ud og gå eller endda løbe, mens de er på kursus.
Hvor går man så hen? Ned til vandet, ned til strandengen! Og der er ikke langt. Vi bor selv 150 m. fra vandkanten og ca. 400 m fra skoven. Det er fantastisk at slentre ned til vandet og gå i sandet, over mod skoven. Det hele tager ca. 25 minutter, og så har jeg været i by, skov og på stranden. Hvor mange steder kan man gøre det?

Reklamer

Liseleje tur retur
10. februar 2011

Det er lidt pudsigt. Jeg har bemærket at der er flere, som er fraflyttet Liseleje, som er kommet tilbage.  Vi har boet her i ca. 7 år. Uden at der er spor videnskabeligt, så kender jeg mindst til 4 par eller enlige, som har taget Liseleje tur retur. Nu kan jeg jo kun tælle dem med der har boet i “min ende” af byen, da det har været dem jeg har set mest til.
Det er virkelig hyggeligt at se nogen som vi ved har været flyttet, vende hjem til andedammen igen. Jeg er da begyndt at fundere over, hvorfor det måske forholde sig sådan.

Det nemmeste er at spørge de flyvske Liseleje-boere hvorfor de rejste og kom tilbage. Dem med udlængsel, fandt ikke det de søgte. De fandt derimod ud af, at der faktisk er nogle særlige kvaliteter ved Liseleje og nærmeste omegn, der ikke fåes andre steder (til den samme pris). Dem der flyttede på grund af allergi, har ikke hjemmeboende allergi-barn længere, tværtimod har de faktisk fået barnebarn nu og vil gerne være lidt nærmere den nybagte familie. 
Så er der dem der mente de kunne spare noget ved at bo et andet sted – tjah, det kunne de, men det blev for surt og kedeligt!
Den seneste tilbage-flytter er en kending, som har været ude i flere omgange og vendt tilbage igen. 
Velkommen  hjem siger jeg bare. Hyggeligt at se jer alle igen!

Og hvad kommer de så tilbage til?
Der er nye ejere hos Spar Købmanden, der er nogle fine tøjbutikker, hvoraf nogle har åbent hele året, andre kun i højsæsonen. Restaurant Papillon ligger hvor den har ligget i årevis og Liselængen står som den har stået i mange årtier. Faktisk er Liselængen Danmarks ældste Motel!
Havet og stranden er næsten den samme. Udsigterne og gåturene de samme. Der er stadig folk som snakker lidt med hinanden, når eller hvis de har tid og lyst.
En lidt ærgerlig detalje er, at de gamle med øge- eller kælenavne er ved at uddø. Men det vil jeg komme tilbage til i næste indlæg.
Foreløbig vil jeg lige kikke ud til “konen i mudder grøften” og se hvordan det går.

Liseleje - bath and enjoy life at the Sea

Udsigt over Liseleje mod vest.