Det hele foregår søndag d. 19 februar.

Restaurant Papillon i Liseleje

Der er nu billeder på vej fra Fastelavnsfesten hos Papillon. I år var der igen en fin flok spraglet udklædte børn. Udklædningerne spændte fra de flotteste soldater, de velkendte prinsesser (med flyverdragter under de fine strutskørter), over en lille “dalmatiner” til en fin giraf, der foretrak at hænge på sin mors arm. På fløjen stod forældre, bedsteforældre og almindelige nysgerrige og så til, mens de små og halvstore smækkede godt til tønden. Enkelte funderede over, om der mon var godteposer nok i den forholdsvis lille tønde. Det var der heldigvis. Nok ikke til de voksne, men jeg så flere små børn komme tumlende med fine poser, med indhold der var meget interessant. Papillon-Ole sparede en krone, for den meget overraskede pige, der slog tønden ned, blev både kattekonge og kattedronning på een gang.

Der bor en bager
på Nørregade,
han bager kringler
og julekage.
Han bager store,
han bager små,
han bager nogle
med sukker på.

Og i hans vindu’
er sukkersager
og heste, grise
og peberkager,
så har du penge,
så kan du få,
men har du ingen,
så må du gå.

Ja, så skriver de, ganske tydeligt endda, at vi fremover har helårsbager i Liseleje! Skønt, nu kan vi få friskbagt brød hver dag, også om vinteren. Kager er der reelt ikke nogen der har brug for, men alle elsker dem jo alligevel. Rugbrød! Hvad er bedre end friskbagt rugbrød? Bare duften er himmelsk. Hvis man er heldig og få fat i et rugbrød som stadig er lunt, er det svært at skære i tynde skiver, men pyt, med smør er det næsten som slik. Jeg ynder at spise den sprøde ende med smør og banan eller honning på. Det er bare min lille specialitet.
Jeg takker for det gode tiltag og glæder mig til at se de kunderne komme, ikke bare om sommeren, men også om vinteren med morgenhår og neonfarvede Crocs, efter morgenbrød, mælk og avis.

Og nu er det sikkert og vist, Liseleje har nu en bager som bager for os hele året!

Nu lørdag d. 7 januar.
Var på stranden med hunden. Den var godt nok ændret en del.
Langs Kystvej er der de seneste år blevet kørt store sten ud som kystsikring. De fleste haver, undtagen én har fået lavet kystsikring.
I sommerhalvåret er disse sten næsten ikke synlige, da de er dækket af en smuk dyne af strandsand. Det samme gælder forøvrigt resten af stranden. Den er, om sommeren meget forskellig fra vinter. Vi oplever hver vinter, at sandet forsvinder og blotlægger en strand bestående af sten i varierende størrelse.
Så hvad det angår, er stranden som den plejer at være om vinteren; dækket af sten. Men, men. Stormen har hærget og været grådig!
Der er skyllet flere meter have bort, hvor der ingen kystsikring er. Ligesom drænet der munder ud på stranden, ud for Strandvej, til gengæld havde været helt tilsandet. Det er heller ikke helt usædvanligt, men det handler om at være hurtigt ned og fjerne mængder af sand, så drænet fungerer under byen og Søvej m.m.
De kystnære områder bliver mere og mere kystnære, år for år, bare inden for den korte årrække jeg har studeret det…

Det du ser ovenover er, hvad vi byder byens gæster velkommen med. Plankeværker som skjuler de ellers så charmerende gamle huse. Det er efter min mening ærgerligt, at byrådet i Halsnæs kommune, ikke har taget sig sammen til, at lave regler mod den slags i tide.
Jeg har talt med to af dem, der har sat store, ca. 2 m høje plankeværker op, for at høre, hvad der ligger til grund for deres opsætning af de uskønne rafter, mure m.m. Svaret har i begge tilfælde været, at plankeværksejeren ikke ønsker indsigt på grunden. De vil være i fred.
Hm, tænker jeg, vi tror åbenbart, at alle glor ind på os, og at dem der går forbi derude, er meget nysgerrige efter at se, hvad der foregår inde på den anden side af skellet. Min holdning er, og jeg bor selv ud til vejen, at jeg ikke er så interessant, at nogen gider kikke ind, samtidig er jeg overbevist om, at dem der passerer forbi, har så travlt med deres eget, at de af den simple grund ikke bruger tid på at spejde ind over mit skel.
Det der efter min mening taler imod et plankeværk er, at de er grimme, de ødelægger den kønne bys udseende, skaber en slugt ind i byen og de skjuler evt. indbrudstyve, mulige ulykker og uheld.
Jeg har tidligere kunnet advare grundejere om, at der var sket skader på et hus efter en storm, fordi jeg kunne se det da jeg passerede med min hund. Jeg så det fordi jeg var på udkik efter stormskader. Jeg ville ikke have opdaget noget, hvis der om huset havde været et plankeværk.
Jeg har stoppet en løbende vandhane fordi jeg kunne se og høre den; glemt af håndværkere fredag eftermiddag – huset var allerede noget præget af vandet på facaden, da jeg lukkede det. Havde haven været buret inde bag det jeg kalder et ”borgmur”, ville jeg ikke havde hørt eller set noget, og vandet havde løbet til minimum mandag morgen!
Jeg er sikkert ikke alene om at holde øje, diskret naturligvis, for jeg respekterer den private sfære, når jeg går rundt, men med høje hegn signaleres, at ingen er velkommen der. Jeg orienterer mig altid – igen diskret – om der er nogen i huset, eller om der er tomt. Det er der jo ofte når der er tale om fritidshuse.
Jeg har mine ugentlige ture med hunden, og jeg går blandt andet ned ad Hyllingebjergvej. Den er slem! Den vej er ikke hyggelig, netop fordi den er lukket af med hegn rigtig mange steder.

Der findes andre løsninger end høje plankeværker.

Hvis man virkelig ønsker at hindre indsigt på grunden, de 2-4 uger om året man er i sit fritidshus, kan det efter min mening gøres kønnere og mindre uvenligt end blot ved at sætte et plankeværk op.
De fleste fritidsgrunde er store, og det er derfor let at lave en beplantning, som kan dække indsynet på en smuk, vareieret, parklignende og mindre afvisende måde. Ok, det tager tid, men man kan jo starte med at plante bag plankeværket og så fjerne det når buske og træer er blevet lidt større.

En negativ fremtidsvision for Liseleje.

Se for dig, en lille by ved havet, hvor alle huse langs hovedgaden gemmes bag 2 m. høje plankeværk! Forestil dig at du kører ind i den en sommerdag, det er nærmest som at køre i en sluse….- hov, der er et åbent sted; det er en butik! Så plankeværk igen. Hvor indbydende, smuk og charmerende er det? Har du set de compounds man bor i ude i østen? Huse gemt bag høje mure med pigtråd foroven. Ja, hyggeligt ser det ikke ud vel?
Det er efter min mening synd, at man ikke kan enes om, at sådan skal Liseleje ikke udvikle sig.

Jeg så et billede, fra 1960’erne, af Liseleje fra luften. Der var ingen plankeværker dengang! En hyggelig, åben og imødekommende by, med liv og leben. Hvor blev den fine by lige af?

Der er i denne weekend (uge 50) julemarked fra kl. 11 til kl. 16. Det er småt og hyggeligt, gratis entre naturligvis.

I det ene lokale er der julestader, med hjemmelavede dekorationer, strikkede sokker, små aftenskole-skilderier og en masse julestads; syet, klippet, limet og strikket.
Mangler man en dejlig strikket hue, en fin dekoration eller et sødt billede til væggen, er der gode chancer for at finde det der.
I et andet hus lige over for, kan der købes og nydes kaffe/te og gløgg. Hjemmebag og æbleskiver sælger de også.

Mens man nyder disse dejlige julegodter, kan man beundre og bedømme fire meget forskellige juleborddækninger.

Udenfor er der tilbud om ponyridning til kun 10 kr. for en hyggelig lille tur rundt på plænen. Lige overfor kan man købe juletræet

Om ikke andet, så er det også en fin anledning til at gå lidt rundt i Melby lejren og området, måske endda helt ud til vandet, når man nu alligevel er der. Smukt og særegent er der jo på Melby Overdrev.
Kom og deltag, så det også kan finde sted til næste år!

Der er lavet en fin ny sti, en genvej, mellem Melby overdrev i Asserbo og Liseleje. Den er anlagt af Naturstyrelsen og gør det nemmere at komme igennem skoven mellem disse to destinationer. Jeg prøvede turen i dag, hvor det blæste og faktisk ikke var særligt godt vejr. Men inde i skoven er der læ, og det eneste jeg bemærkede var vindens susen i trækronerne.

Dyrelivet var til at overse; en gravhund, med ejer, og en fuglekonge. Selve turen tog omkring 25 minutter. Stien er virkelig fint anlagt. Den er i stil med den der er anlagt omkring Arresøen, som dog er noget bredere. Det er super let at gå og løbe på stien, da der ikke er rødder og sten som stikker op. Så ud og prøv genvejen mellem Liseleje og Melby overdrev!

Se de flotte billeder fra dagen.

I år, 2011, var der ikke, som sidste år, en masse sne, men til gengæld var der stærk blæst og derfor var det hundekoldt at sætte træer op. Det er heldigvis ikke kun Liseleje borgerforenings bestyrelsesmedlemmerne der sætter træer op, for så ville det tage meget længere tid.
Juletræerne fordeles til borgerforeningens medlemmer, der bor eller har forretning, ned langs hovedgaden i Liseleje.
Lysene blev i år tændt sidst i november, og står med lys til en uge ind i januar.
Heldigvis er langt de fleste der får disse træer virkelig glade for det, og sætter stor pris på at få pyntet forhaven. Men det er i årenes løb tørret lidt ud på turen. Tidligere var det en lidt våd men bestemt også hyggeligere affære at sætte træer og lys op. Men der er trods alt stadig nogle der giver en lille tår og en kage på vejen. Efter en Gammel Dansk, en kop kaffe og en squashkage, kan man lidt igen. Tak for det!
Nu kan vi alle nyde de fine træer, som tændes efter mørkets frembrud.

Glædelig jul alle sammen!

Hvad er det der gør, at vi i Danmark fyrer en masse brænde af i alle mulige typer brændeovne?
Jeg tænker umiddelbart: Vi sparer penge! Ja, vi må jo alle sammen prøve at få så meget ud af vores penge som muligt, hver dag!
Det har altid været lidt billigere at holde varmen ved at fyre i en brændeovn, som jo også er den ældste type varmekilde man kan få, hvis man ser bort fra åbne ildsteder.

Pejse er hyggelige, og nok primært udviklet for syns skyld. At de så giver lidt varme fra sig er jo et ekstra plus. Men da den første energikrise satte ind i 1970’erne fandt mange det mere økonomisk at udnytte pejsestedet som en brændeovn, og der blev fluks udviklet ovne der passede ind i pejsestederne. På den  måde fik man mere varme ud af hvert brændestykke.

Der kan fyres med alle typer brænde i moderne ovne.

Noget jeg godt kunne tænke mig var lidt mere udbredt er flotte brændestakke. Det er muligt at lave fine bikubeformede brændestakke, der kan holde størstedelen af brændet tørt og fint.  Men næsten ingen bruger den type brændestakke længere. Synd. Det ser noget flottere ud end at have et brændetårn stående i sin forhave, synes jeg.

At holde varmen ved at fyre med brænde har i mange år været anset for at være en CO2 neutral varmekilde. Så er det jo trods alt bøvlet værd og det ekstra griseri det ofte giver, i stuen, når man bærer brænde ind og akse ud.
Sidst men ikke mindst, så er en brændeovn ofte et smukt syn, særligt når der er tændt op.
Vi sidder ofte og kikker på flammerne mens de i det uendelige ændre form og farve i ovnen. Det sker ofte, at jeg personligt foretrækker, at se på flammerne i brændeovnen, frem for på de kedelige udsendelser der sendes i TV.

Her bruges lette brændetyper, som fyr og gran til at starte med, senere bruger vi birk og sidst ask

Når jeg går en tur i Liseleje, kan jeg ofte lugte hvor der fyres med brænde. Min ynglings brænde duft er klart birkebrændeduften! Den er bare bedre end alle de andre. Gran eller fyr er også dejligt, men det bruges desværre ikke så ofte i Danmark. Det er langt mere udbredt i resten af norden, hvor disse træer jo også gror i overflod. Det kunne ellers være dejligt, hvis det blev mere almindeligt at starte brændeovnen op med gran, så fortsætte med birk for at slutte af med eksempelvis ask eller ligefrem eg, som tit kan brænde natten over i flere ovntyper.
Der er heldigvis også lokalt billigt brændesalg i Liseleje, så vi ikke behøver køre så langt.
Liseleje Handelsplads skriver en god blog om brænde.

Glæd jer alle til den kommende sæson, der er stadig krudt i borgerforeningen og de kan stadig huske hvem der har gode ben, hvem der kan bukke sig og de respekterer hvem der ikke kan, når de sammen sætter lys på de udlagte juletræer eller når de samler borgerforeningens partytelt til arrangementerne.
Så tænk på det næste gang du hygger dig i Liseleje og deltager i et af de planlagte events, at der står folk bag og at de gør det hele frivilligt for DIN og dine børns (og børnebørns) skyld.